wp3691f2a4.gif

KAF’s Tivoliklub-A


wpac021aab.jpg

Forside | Forretningsudvalget | KAF's adresser | Jubilarstævner | Landsskyttestævner | Tivoliklubben | KAF-Bladet | Forterne | Links | Opslagstavlen


Tilbage

Tivoliklubben årsmøde 19. August 2015. ( 90år)


Vejret var rigtigt fint til Tivoliklubbens årsfest onsdag den

19. august 2015, som igen i år blev holdt i restaurant Påfuglens smukke festsal, hvor 39 glade festdeltagere var mødt op.


Tilmelding og indbetalinger var igen i år, af en sådan størrelse, at det var muligt at fastholde det sædvanlige tilskud til festen. En del af vore medlemmer måtte på grund af sydom melde fra, men indbetalte alligevel et flot tilskud til tivoliklubbens årlige fest. En stor tak for alle bidrag!


Helt efter traditionerne indledte formanden med en hyldest til Danske Soldaterforeningers protektor, Hendes Majestæt Dronningen, idet alle stående med løftet glas efter forman-den udtalte:

”for Dronningen”.

Herefter oplæste formanden årgang og navn på de af vor kammerater, som siden sidste års sammenkomst var afgået ved døden:


Årgang 1949 Hans F. Christiansen

Årgang 1952 Hans Ole Hansen


”Æret være vore døde kammeraters minde”.


Efter dette satte alle sig og formanden bød en rigtig hjertelig velkommen til alle i restaurant påfuglens smukke havesal, til vor tivoli-klubs årsfest nr. 90.


En særlig velkommen til KAF præsident Benny Horn, og ikke at forglemme de af vore ældre kammerater, som stadig holder ved vor gamle tivoliklub. Også en varm velkommen til de langvejs fra kommende og til de mindre mobile, som trofast møder op når der bliver kaldt:


Så blev det tid til at indtage første ret.

Gazpacho, med creme fraische, agurk. tomat og

toast melba.


så blev første sang:  ”Den danske sang er en ung, blond pige”, sunget


Efter sangen efter blev hovedretten serveret:

Unghanebryst med grov mos og forårsløg, hertil hvidvins sause




Formandens tale:


Årsfesten har igennem årerne været arrangeret med værdighed, men alligevel også med godt humør, og det er helt og aldeles deltagernes fortjeneste. Det var med stor forventning jeg så frem til at få svar fra vores medlemmer angående, deltager/deltager ikke i årsfesten. Der er sendt 75 indbydelser ud og resultatet blev: 39 deltager. 12 har ikke svaret. 24 har sendt afbud. Det er lidt over halvdelen af medlemmerne som deltager, samtidig viser tallene at der bliver færre medlemmer hvert år, men det er nok noget vi må tage som det er, vi bliver jo som sagt ikke yngre. Siden sidste årsmøde har vi mistet 2, så kender man nogle i vore KAF afdelinger, som gerne vil være med i fællesskabet, så lad mig det vide, så kan vi måske bibeholde vores medlemsantal.

Et lille hjertesuk, der er nogle af vore medlemmer der glem-mer at meddele deltager/deltager ikke til vores årsfest, så det er lidt gætteri når svaret indløber.


Herefter blev anden sang Danmark blunder den lyse nat”  sunget.


Efter sangen blev der serveret kaffe og et stykke tærte.



Formandens afslutnings-/takketale:

Det er nu på tide at afslutte endnu en dejlig aften i Påfuglen med en kæmpe tak for fremmødet, tak for kontingent og tilskud af forskellig størrelse, hvoraf de større bidrag er helt afgørende for, at vores årsfest kan afholdes på samme niveau, som det i mange år har været tilfældet.


Næste årsmøde vil finde sted onsdag den 17. august 2016.


Vi sluttede, helt efter traditionerne, med et leve for

Kystartilleriforeningen og Tivoliklubben

(tre lange og tre korte)


efterfulgt af kammeratskabssangen.


På festligt gensyn næste år.


Bent Skaarup