Fra bogen Kystartilleriforeningen i 75 aar

af orlogskaptajn Peter Thorning Christensen

SPODSBJERG BATTERI

Spodsbjerg Batteri blev bygget i 1917 nordøst for Hundested, umiddelbart øst for Spodsbjerg Fyr på det nordvestlige hjørne af Halsnæs.

Batteriet havde til opgave:

1) at beskytte minefelterne ud for Isefjordens munding.

2) at hindre fjendtlige enheder i at sejle ind i Isefjorden.

3 at hindre landgangsforsøg på nordsiden af Halsnæs

Det var et åbent jordværk, der var gravet ned i klitterne på toppen af klinten tæt ved havet. Det bestod af to åbne hovedgange med forbindelsesgange, og i siderne af disse gange var der belægningsrum, motorrum, flankeringshuler m.m. bygget i træ med sand- og jordkappe. For enderne af den nordlige hovedgang var kanonbriskene med underliggende ammunitionsmagasiner anbragt - det var batteriets to eneste betonkonstruktioner. Batteriet var omgivet med et pigtrådshegn.

Bestykning bestod i 1917 af:

2 stk. 75 mm h.S.K.L/55 M/13

8 stk. 8 mm reklygevær M/03

Batteriet var belagt indtil slutningen af Den første Verdenskrig, hvorefter det blev henlagt under tilsyn fra Lynæsfort. Skyts og øvrigt krigsmateriel blev opmaganiseret på Lynæsfort, og batteriet klassificeredes som armeringsbatteri. I 1934 karakteriseredes batteriet som værende i så dårlig stand, at det ville være mere hensigtsmæssigt at indrette Hundested Skanse (fra Kanonbådskrigen 1807-14) til de på Lynsæfort opmaganiserede kanoner, men først i 1939 blev batteriet nedlagt. Under Den anden Verdenskrig byggede den tyske værnemagt et luftværnsbatteri for 4 stk. 12,7 cm kanoner ca. 100 m bag det gamle batteri, men efter krigen blev kanonerne fjernet og batteriet sløjfet.

LYNÆSFORT

Lynæsfort blev bygget 1914-16 syd for Hundested ved det sydvestlige hjørne af Halsnæs ca. 50 m fra kystlinien.

Fortet havde til opgave:

1) at beskytte minefelterne i Isefjordens indløb.

2) at hindre fjendtlige enheder i at sejle ind i Isefjorden og Roskildefjorden.

Fortet har et firkantet grundrids og består af af en fortkerne omgivet af en våd grav. Fortkærnen er bygget op omkring en fortgård, der på vestsiden har en kasematbygning med overliggende åben skytsetage, og på nord- og østsiden har høje volde med betonstøbte rekylgeværstillinger. Fortgraven kan flankeres fra to betonkaponierer, der er bygget på fortkøærnens nordøstre og sydvestre hjørne. Adgangen til fortet sker på sydsiden over en dæmning, der kan beskydes fra en kaponiere i kasematbygningen. Skytset var opstillet på betonbriske med hovedskudretning fra nordvest til sydøst.

Bestykningen bestod i 1918 af:

2 stk. 120 mm h.S.K.L/45 M/12

4 stk. 75 mm h.S.K.L/55 M/13

24 stk. 8 mm rekylgevær M/03

Fortet hejste kommando den 16. maj 1916 og blev belagt med 200 kystartillerister, der dog for størstedelen blev indkvarteret uden for selve fortet, da dets krigskaserne, der indeholdt ammunitionsmagasiner, belægningsrum, kabys, kontorer, messer, sanitetsrum og søminestation, ikke kunne rumme krigsbesætningen ved længerevarende indkvarteringer.

Under den anden Verdenskrig blev de to 120 mm kanoner i 1941 afleveret til den tyske værnemagt, der opstillede dem sammen med to tilsvarende kanoner fra Borgsted Batteri i et batteri ved Gedser, hvorfra de året efter blev flyttet til et batteri syd for Løkken.